Tilmeld dig Club Timmisa
Du er nu tilmeldt Club Timmisa
Du skal nu logge ind i portalen, med din nye bruger ved at klikke på login i højre hjørne.
Skift password
Du får tilsendt en kode til din email, som du kan bruge til at ændre password.
Vi kan ikke finde denne email i systemet
Tilføj rejse
Dit reservationsnummer er på seks tegn og kan indeholde både tal og bogstaver
Qaanaaq
Qaanaaq området er stedet, hvis du vil helt tæt på den grønlandske inuitkultur. Og faktisk er bygden Siorapaluk en af verdens nordligste bosættelser. Her får ordet 'autentisk' en særlig betydning! Landskabet er anderledes, og vilkårene for et familieliv er barske. Her går man til Pilersuisoq supermarkedet for at købe det, som årstiden kræver, at man skal have for at klare sig.
Indbyggerne er levende eksempler på en hårdfør befolkning, der evner at manøvrere efter de muligheder, som livet og vilkårene nu engang tilskikker. Gennem århundreder har indbyggerne i byen og de omkringsliggende bygder levet af at jagte havpattedyr og isbjørne, og det gør de stadig.
Oplevelser i Qaanaaq
Et barskt eventyrland
Qaanaaq befinder sig under den lysende stjerne med navnet Ultima Thule. Naturen er smuk men barsk, og udsigterne overstiger langt fantasien. Det er her, du finder kamikker, smidige kajakker, bjørneskind og kranier på stativer, midnatssol, sort mørke og det magiske nordlys. Træd ind i universet, mød inuitterne og lær, hvad det også vil sige at være menneske. Husk at lægge vejen forbi det hvide hus, som rummer Qaanaaq Museum. Præcis der begyndte syv af Knud Rasmussens Thule-ekspeditioner.
Byen skråner ned mod havet, der er snorlige veje, og husene ligger på rad og række. Efterhånden skyder nye huse og tidssvarende huse op ad skråningen. Den ligner ingen andre byer, og ingen andre byer har haft tilsvarende udvikling gennem tiderne.
Dramatisk historie
I 1952 etablerede amerikanerne Thule Air Base, og allerede et år senere var der behov for at udvide den. Det fik konsekvenser for den oprindelige befolkning fra bopladsen Uummannaq, der måtte tvangsflytte 100 km nordpå til den nybyggede by; Qaanaaq.
VIDSTE DU AT
FAKTA
Grønlands nordligste by
Har alene navnet Qaanaaq
ca. 650 indbyggere
Grundlagt i 1953
Har tre bygder
I et nordgrønlandsk fjordområde omkranset af gletsjere

Andre destinationer
Grønland er fuld af overraskelser, smukke landskaber og storslåede oplevelser. Find din næste drømmedestination herunder.