Narsarsuaq

Narsarsuaq betyder den store slette, og lufthavnen er den internationale port til Sydgrønland. Nabo til landingsbanen er fjorden med sine egne ’indfødte’ skvulpende dekorative isfjelde. En zig-zag sejlads mellem isfjelde til den kælvende Qoorooq-gletsjer kan sagtens være din første sejloplevelse i Sydgrønland!

Oplevelser i Narsarsuaq

Historiens tydelige sprog
Sydgrønland er den norske islænding Erik den Rødes land. Første gang han udforskede området var i år 982 til 985. Da slog han sig ned i en bosættelse, som han døbte Brattahlid, der i dag er fåreholderbygden Qassiarsuk. Den ligger kun 30 minutters sejlads borte lige over for lufthavnen, og det er således her, I finder de tidligste overleveringer fra de gamle vikinger. I Sydgrønland er der fundet flere end 500 ruingrupper spredt ud over hele området, og det er nemt at få historiens vinger til at baske, når du vandrer blandt får og heste i et blidt og blomstrende landskab.

Farverig og blomstrende
Blomsterdalen tager pusten fra selv den mest hårdføre vandringsmand og -kvinde. På skråningerne omkring dalen ændrer farverne på blomsterne sig i overensstemmelse med undergrundens aflejringer. Fem orkidee-arter, gederams og kvan vajer i vinden. Slå ørene ud, og lad sanserne optage farver, dufte og rislen fra smeltevandet i elven. Måske flyver vandrefalken en tur til ære for netop dig.

Læg vejen omkring turistbureauet og få materiale, så får du mest ud af turen. Det er også her, du kan høre om uforglemmelige helikopter- og sejlture.

Oplevelser i Narsarsuaq

Velkommen til oplevelser af den anden verden. Hvor ellers finder man sne, is, fjelde, hav og hvaler tæt på grønne sletter med kartoffelmarker? Gå på opdagelse på efter nye spændende oplevelser lige her.

VIDSTE DU AT


Narsarsuaq blev amerikansk base i 1941 under 2. verdenskrig og Koreakrigen – en strategisk beliggenhed godt gemt inde mellem fjeldmassiver.
Tiden sættes 1000 år tilbage, når I træder ind i rekonstruktionerne af Erik den Rødes langgård og Thodhildurs Kirke, Nordamerikas første kirke. Begge dele findes i bygden Qassiarsuk.
Området er ideelt til vandring, lystfiskeri og havkajak. I kan leje mountainbikes og havkajakker på det lokale turistkontor.
Sletten er dannet af materiale aflejret af bræ-tunger og smeltevand.
Den frygtløse islænding Erik den Røde kom første gang på besøg i Narsarsuaq i 982. Begejstret for det milde og frodige område navngav han landet Grønland.

FAKTA


Porten til Sydgrønland

Har alene navnet Narsarsuaq

Grundlagt som amerikansk base i 1941

Bygd og lufthavn

Dybt inde i en sydgrønlandsk fjord

Narsarsuaq In South Greenland At Sunset

Andre destinationer

Grønland er fuld af overraskelser, smukke landskaber og storslåede oplevelser. Find din næste drømmedestination herunder.

Læs Suluk og mange andre gratis magasiner på din rejse

Få dit bordingpas direkte I appen

Optjen lodder og vind