Tilmeld dig Club Timmisa
Du er nu tilmeldt Club Timmisa
Du skal nu logge ind i portalen, med din nye bruger ved at klikke på login i højre hjørne.
Skift password
Du får tilsendt en kode til din email, som du kan bruge til at ændre password.
Vi kan ikke finde denne email i systemet
Tilføj rejse
Dit reservationsnummer er på seks tegn og kan indeholde både tal og bogstaver
Tasiilaq
Tasiilaq er hovedbyen i Østgrønland, og den ene af to byer på hele østkysten. Byen ligger på den store ø Ammassalik, 100 km syd for polarcirklen.
Byen har det hele, kælvende gletsjere, bræer, fangere, maleriske træhuse og sine karakteristiske sylespidse tinder. Samtidig byder øen på frodige dale med rislende elve og et overdådigt blomsterflor.
Oplevelser i Tasiilaq
Isoleret indtil 1884
De første europæere kom først til Østgrønland for cirka 130 år siden. Indtil da levede befolkningen sit helt eget liv i en evig kamp om mad til alle og klæder på kroppen. Åndevæsner, myter og sagn var en naturlig del af hverdagen, og det sætter sit præg på traditioner, kunst og kultur - også i dag.
Kom tæt på et fangersamfund, hvor gamle traditioner holdes i hævd. For eksempel tilfalder en isbjørns skind ikke den, der nedlægger dyret, men den person, der først får øje på den.
Byens nerve
Området ved havnen er byens centrale nerve. Om sommeren banker byens puls tydeligt, når både og joller sejler ud og returnerer gennem indløbet. Fra havnen ser du Polheimsfjeldet, Præstefjeldet og Sømandsfjeldet tydeligt i klart vejr.
Isoleret eller ej, besøger du Tasiilaq, kan du roligt fiske computeren frem og skrive hjem til familien. Internettet er opfundet – også i Tasiilaq, og computerspil, kommunikation i cyberspace og mobiltelefon er stort set hver mands eje.
VIDSTE DU AT
FAKTA
Østgrønlands største by
Hed også før Ammassalik
Ca. 2000 indbyggere
Grundlagt i 1894
Har fem bygder
På øen Ammassalik i Østgrønland

Andre destinationer
Grønland er fuld af overraskelser, smukke landskaber og storslåede oplevelser. Find din næste drømmedestination herunder.