Vandreferie i Grønland: 180 km på ti dage
Jorden rundt kommer du ikke på ti dage, til gengæld kan du tage tage Arctic Cirle Trail mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Vandreruten kan betegnes som ekstrem vandring, og den er en af de længste afmærkede ruter i Grønland. Med mere end 160 km tager ruten ofte mellem ni til ti dage af gennemføre. Gå gennem dale og langs søer i et varieret landskab. Det er fantastisk at tage denne klassiske vandrerute, hvis du har det rigtige udstyr med på vejen.
Det er dog vigtigt, at du træner for at klare denne vandretur i Grønland. Terrænet, du kommer til at vandre i, er nemlig yderst varieret, så for at passe på dig selv og din krop, vil det være bedst med en grundig træning optil din vandreferie i Grønland.
Træn op til vandreferien
For at få en god oplevelse med en vandreferie, så er en god forberedelse helt essentielt! Det er vigtigt at du på forhånd har trænet din krop op, så den kan holde til belastningen ved at vandre.
Alt afhængigt af, hvor hård en vandrerute i Grønland du vil på, så bør din forberedelse starte et sted mellem 3-6 måneder i forvejen. Her er det vigtigt at du kommer ud at gå hver dag, og at du får suppleret dine gåture med lidt styrketræning, så din ryg og coremuskulatur er på plads. Husk, at du jo skal vandre i Grønland med oppakning, og derfor bør du også træne med den rygsæk, du skal have med. Det er her en god idé at du fylder den med vægt, på den måde forbereder du dig bedst muligt.