Isfjord
Indlandsisen i Grønland har tusinder af år på bagen, og dens magt er overvældende og bjergtagende. Glæd dig til mødet med den nordlige halvkugles største iskappe.
Foto Aningaaq R Carlsen
Vidunderlige isfjord
Isfjorden og bræen ved Ilulissat er en attraktion i verdensklasse. Også af den grund blev fjorden i 2004 optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Vi forstår det godt, det er et dyrebart område, som vi skal passe på. Og har man en gang besøgt fjorden og isriget, har man kun et ønske; at gense det.
En boplads i særklasse
Har man sagt isfjord, må man også sige Sermermiut. Sæt jer ved resterne af den gamle boplads en kilometer uden for Ilulissat. Pladsen var beboet frem til midten af 1800-tallet. Med tørvehusruiner og køkkenmøddinger i forgrunden og isbjerge i baggrunden er skitsen gjort til et maleri, der bliver hængende på nethinden.
Du kan besøge Sermermiut ved at flyve til Ilulissat, bopladsen ligger ca. halvanden kilometer syd for Ilulissat.
Foto Aningaaq R Carlsen
Foto Paul Zizka
Se isbræen - Sermeq Kujalleq
Sermeq Kujalleq eller Ilulissat Isbræ, er en kæmpe isbræ, og I bør unde jer selv en flyvetur i helikopter over området. Fra vinduet i helikopteren kan I se ud på havet, på de små sejlende isbjerge, der er på vej sydover og pludselig er de der; de kæmpemæssige luffer på en pukkelhval, der pisker vandet op. Turen starter over land, over fjelde, søer og elve. Dernæst flyver vi over isfjorden og ser de store strandede isfjelde i fjordens munding. Det er en tur, der tager pusten fra en og efterlader varige mærker på det indre ’landkort’.
Gennem World Of Greenland i Ilulissat kan I desuden deltage i både vandreture og sejlture, hvor I fornemmer suset fra den verdensberømte isfjord.
Oplev isfjorden i Nuuk
I Grønlands hovedstad, har du mulighed for at sejle ud og opleve isfjorden. Isfjorden er et storslået naturfænomen ligegyldigt, hvor du ser oplever det. Du kan sejle ud til en af de små bygder, vandre op på fjeldet, og derfra få en udsigt over isfjorden, og alle dens isbræer.
Du kan sejle ud fra Nuuk og se isfjorden hele året, book din flybillet til Nuuk og und dig selv det fantastiske syn, der åbner sig ved at se isfjorden.