Hundeslæde i Grønland
Oplev den hvide verden
Glid lydløst afsted med halsende hunde i et majestætisk landskab. En hundeslædetur i Grønland er en unik oplevelse du aldrig vil glemme. Samtidig er der noget meget fascinerende ved at opleve Grønlands storslåede natur fra en hundeslæde, som ikke kan sammenlignes med ski og snowboard. Kulden bider lidt i næseborene, men hvad betyder det for en uforglemmelig oplevelse? Kusken på hundeslæden har styr på samtlige haler, der rettes ind på hans kommando. Passageren kan trygt læne sig tilbage og bruge alle sanser på bare at være til stede og nyde den storslåede grønlandske natur.
Foto Aningaaq R. Carlsen
Hundeslædeture i Grønland
Hvis du gerne vil have en oplevelse for livet, og prøve en hundeslædetur, så skal du rejse til Grønland i vintermånederne fra december til april. Det er på denne årstid, at du kan opleve det storslåede Grønland fra den mest autentiske side, der er en hundeslæde. En tur på hundeslæde bringer dig rundt i landet på en helt unik måde, og som en ekstra oplevelse, er det også i disse måneder, at man har størst chance for at se nordlys. Slædehundene har et uforligneligt energiniveau, og ved synet af slædekusken hopper og hyler hundene, som er klar til at tage dig afsted på en unik hundeslædetur.
Hundeslædeture i Grønland kan bookes i alle afskygninger fra få timer til flere dage med overnatninger i fangsthytter og telte. Der er sørget for alt fra forplejning til formfuldendt og varm beklædning. Det er kun dig og din eventyrlyst der sætter grænser for din rejse med hundeslæde.
Hundeslæde i Grønland: En vigtig kulturarv
Hundeslæden er en vigtig del af Grønlands kulturarv og historie. I mere end 4000 år har grønlænderne kørt på hundeslæder for at jage, transporterer sig og klare sig i det arktiske klima. I dag er der færre grønlændere, der bruger hundeslæden til fiskeri eller jagt. I løbet af de seneste 20 år er der sket mere end en halvering af grønlandske slædehunde, da transportmidler som snescooteren i højere grad har afløst hundeslæden. I stedet er hundeslæden i højere grad blevet en fritidsaktivitet og turistattraktion, der både samler lokale og turister. Du kan eksempelvis opleve hundeslædeture i Sisimiut, Ilulissat og Kangerlussuaq.
Foto Aningaaq Rosing Carlsen
Foto Aningaaq Rosing Carlsen
Hundeslædetur i Ilulissat
Skal du til Ilulissat er det en oplagt mulighed at prøve en hundeslædetur. Vi kan blandt andet anbefale en to dages hundeslædetur til Den døde bræ. Turen går ud fra Ilulissat, ud over Store Akinnaq til Nalluarsuk, hvorfra der er udsigt til Eqi-bræen. Derefter flyver slæderne hen over den tykke is mellem isbjergene.
Hundeslædeture i Kangerlussuaq
Er I til ekspeditionslignende ture, så vælg for eksempel turen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut. Turen varer tre dage, og I overnatter i fangsthytter og telte. Som en del af teamet er I med til at lave mad, pakke slæden og fodre hundene.
Ankommer I i sommersæsonen til Diskobugten, er der endda mulighed for en tur på hundeslæde i midnatssol. Turen går til Lyngmarksbræen, hvor der er en mageløs udsigt over hele Diskoøen.
Der er ingen bedre måde at opleve Grønland på end ved at køre hundeslæde i knitrende sne og med tolv ivrige hunde som forspand - et transportmiddel, som fangere og fiskere har brugt gennem århundreder og stadig bruger, når sne og is ligger tykt og solidt.
Kan man køre på hundeslæde alle steder i Grønland?
Det er muligt at køre på hundeslæde nord for polarcirklen. Nogle af de nemmeste byer at komme til på vestkysten er Kangerlussuaq og Sisimiut. Vil du gerne opleve den grønlandske østkyst, så skal du tage til Tasiilaq og Kulusuk.
Du kan finde den destination i Grønland der passer dig bedst her, og booke en flybillet til en oplevelse for livet
VIDSTE DU AT
Book din oplevelse her:
Arctic Excursions
Arctic Excursions er en del af Greenland Travel. Vi har Grønland i vores DNA og har base i Nuuk og København. Arctic Excursions er en platform for både større og mindre turoperatører i Grønland, så turismen kan komme alle til gode. Se turoperatørernes brede udvalg af ture på vores hjemmeside og få en oplevelse for livet.
Greenland Travel
Grønlands Rejsebureau tilbyder oplevelses – og erhvervsrejser. Til Grønland. I Grønland. Og fra Grønland. Deres ekspertise og faglighed gør, at de altid kan tilbyde produkter og løsninger, der passer enhver smag.
World of Greenland
World of Greenland er drevet af at levere store oplevelser. Vi har gennem en lang årrække bevæget os fra at være Grønlands største turoperatør med et ambitiøst og bredt omfavnende udflugtskatalog, til nu at spore os ind på vores kerneområde – der hvor vi er bedst.
Albatros Arctic Circle
Albatros Arctic Circle er et lokalt forankret selskab, som arrangerer ture både i Kangerlussuaq og Sisimiut.
På turprogrammets lange liste står indlandsis moskusokser, hvaler, forladte bygder, hundeslæder, vandreture tilbage i tiden og meget mere.
Hotel SØMA
Sømandshjemmet tager et socialt ansvar i byen. Det gør de ved at støtte lokale initiativer løbende og selv stå for en række begivenheder.