Moskusokser forude
Moskussafari er en arktisk oplevelse. I Kangerlussuaqs for- og bagtundra lever omkring 10.000 moskusokser. Dyrene lever vildt i området og kan færdes frit over alt. De ser fredelige ud, de store dyr, der farvemæssigt omtrent går i et med naturen. Deres uskyldige udseende snyder dog lidt; så gå aldrig tættere på end 50 meter på det reserverede dyr. Moskusokser er ikke klappedyr.
Safarien foregår med bus gennem det smukke landskab, og guiden fortæller om, hvordan moskusoksen kom til Kangerlussuaq. Undervejs støder I måske på rensdyr, som gør okserne selskab. Der er trods alt tale om Julemandens land.