1915

Air Greenlands flåde

Gennem vores mere end 60 år lange historie, har vi haft en bred vifte af helikoptere og fastvingede fly. Da vi først startede vores rejse i 1960, var det med leasede maskiner gennem aftaler, vi overtog fra KGH, som siden 1958 havde administreret luftfarten i Grønland.

Ganske få år efter kunne vi skille os af med de leasede maskiner og købe vores egne. Siden da har vi haft en lang række maskiner i kortere og længere perioder, med nogle maskiner som har holdt hele 30, 40, endda 50 år i flåden.
Læs her om de mange maskiner, vi har opereret i årenes løb.

Aktuel flåde

H155

2021 – H155

I 2020 blev det besluttet, at selskabets Bell 212’ere, som har en gennemsnitsalder på over 40 år, skal udskiftes med nyere maskiner. Valget faldt på H155, og den første blev indfaset i 2021. I 2022 leveres der yderligere fem H155’ere, og de syv B212’ere er solgt til interesserede i Canada.

 

Det er desuden blevet besluttet, at selskabet skal anskaffe sig yderligere én H155, således at flåden erstatter lige over i antal.

H225 2

2020 – H225

De sidste to S-61, som Air Greenland endnu havde i flåden er blevet brugt som SAR-maskiner. I 2020 blev de endeligt udskiftet med den mere moderne H225.

 

H225 flyver eksklusivt som SAR-maskine i Nordgrønland, med fast plads i Kangerlussuaq.

Dash 8 2

2010 – Dash-8

Dash-8 kom til Grønland i 2010, da Air Greenland påbegyndte en modernisering af den indenrigsflyvning med fastvingede maskiner. Dash-8'eren afløste sin forgænger, Dash-7, som siden ‘79 havde været en søjle i den grønlandske luftfart.

 

Frem til 2015 fløj de to maskiner side om side, i takt med man skiftede 7’ere ud for 8’ere.

Norsaq

2002 – Airbus A330-200

‘Norsaq’ blev anskaffet det samme år, Grønlandsfly blev til Air Greenland og fik nyt design med den velkendte, røde farve og isblomsten.

 

Med anskaffelsen kunne Air Greenland dække behovet for flyvninger, der opstod, da SAS forlod Atlantruten.

 

‘Norsaq’ har sidenhen fløjet i to årtier, og bliver ikke længe efter sit 20 års jubilæum erstattet af en ny, topmoderne Airbus, som forventes leveret i december 2022. ‘Norsaq’ forventes solgt i første halvår af 2023.

Kingair2

1991 – Kingair BE200B

Siden 1996 har King Air haft en fast plads som chartermaskine, først og fremmest til brug for sundhedsvæsnet. Siden anskaffelsen af den seneste model i 2019, har Air Greenland og Sundhedsvæsnet haft en fast leasingaftale på maskinen, og den er dermed i praksis sundhedsvæsnets maskine.

350

1990 – AS350

Den velkendte, mindre helikopter, AS350 har fløjet i det grønlandske luftrum siden begyndelsen af 90’erne. I første omgang for ‘GLACE’, siden overgået til Grønlandsfly. Helikopteren viste sig velegnet til selskabets behov, og der er med årene blevet skaffet flere. Flåden tæller nu 9 stk. af typen AS350B3.

Historisk

2007 Bell 222

2007-2012 – Bell 222

Da det konkurrerende selskab, Air Alpha Greenland, forlod Grønland og Air Greenland overtog deres servicekontraktruter, overtog selskabet i samme forbindelse fire af Air Alpha Greenlands Bell 222. De blev sidenhen udfaset.  

1998 Boeing 757 Egen Fotobank

1998-2010 – Boeing 757

Grønlandsflys første, egen Atlantflyver, kom til som et led i konkurrencen mod SAS, som indtil nu havde siddet på monopolet med passagerflyvning mellem Danmark og Grønland.

 

Flyet, som blev døbt ‘Kunuunnguaq’ efter Knud Rasmussen, blev så stor en succes, at SAS i 2002 kastede håndklædet i ringen og for en tid forlod luftfart i Grønland.

 

Med anskaffelsen af den nye Altanflyver, ‘Norsaq’, blev ‘Kunuunnguaq’ indsat på Atlantruten Narsarsuaq-København i stedet, som den befløj indtil man solgte den kendte maskine.

1996 Bell 407 Egen Fotobank (1)

1996-1999 – Bell 407

Bell 407 havde som mange andre, tidligere maskiner en kort historie hos Grønlandsfly. Man havde oprindeligt besluttet at købe 6 stk. men endte med kun at få én. Maskinen blev snart fravalgt til fordel for AS350. 

1995 Hughes 369D

1995-2002 – Hughes 369D

Blev anskaffet til diverse charteropgaver.  

1990 Cessna 550

1990-1992 – Cessna 550

Cessna 550 fløj i begyndelsen af 90’erne for ‘GLACE’.

1986 Cessna 172 Egen Fotobank

1986 – Cessna 172

Cessna 172 blev anskaffet i 1986 og er siden blevet brugt til turismeflyvning, sightseeing m.m. Er fortsat flyvedygtig, men anvendes ikke længere for den almene offentlighed.

1985 AS355 Erik Frikke Oy Reg.Dk, Har Modtaget Godkendelse

1985-1986 – AS355

AS355’eren var en kort fornøjelse for Grønlandsfly og blev kun i flåden et års tid.

1983 Piper Cheyenne

1983-1987 – Piper Cheyenne

Piper Cheyenne blev anskaffet i 1982 til datterselskabet ‘GLACE’.

1982 Piper Super Cub

1982 – Piper Super Cub

Piper Super Cub blev anskaffet i 1982 og har blandt andet fløjet omkring Kangerlussuaq.

1980 B212 Egen Fotobank

1980-2022 – Bell 212

Endnu en maskine, som til dags dato har været beundret af vores passagerer, er Bell 212. Maskinen kom ind og afløste andre, ældre maskiner på rutenettet i yderområderne. Indtil udfasningen var maskinen således kendetegnende for distriktluftfart, særligt i Syd- og Østgrønland.

1979 Dash 7 Egen Fotobank

1979-2015 – Dash-7

Maskinen, som skulle blive symbolet på intern luftfart i Grønland, Dash-7 kom til i forbindelse med anlæggelsen af flere lufthavne langs den grønlandske vestkyst. Rutenettet skulle udvikles, og helikopteren var ikke længere tilstrækkelig.

 

Maskinen var ligesom Twin Otteren et STOL-fly, og var dermed velegnet til de nye landingsbaner, der blev anlagt de kommende år.

1976 Bell 204

1976-1982 – Bell 204

Fem Bell 204 blev anskaffet som afløsning til S-58ET'erne. De udførte desuden forskellige charteropgaver. 

1958 DHC3 Otter Egen Fotobank

1976-2009 – DHC-6 Twin Otter

Den første Twin Otter kom til Grønland i 1976. Twin Otteren var en alsidig maskine, som var i stand til at lette og lande på korte baner, et såkaldt STOL-fly, og kunne lande på nærmest al slags grund. Udstyret med ski var maskinen således oplagt til forsyningsflyvningerne til DYE-2 og –3 på Indlandsisen. 

1973 S58ET Egen Fotobank

1973-1976 – Sikorsky S-58ET

Der blev anskaffet 4 S-58 i løbet af ’73-’76, til Grønlandsflys datterselskab, Glace. Maskinen var en søster til S-61.

1973 Bell 206B Egen Fotobank

1973-2000 – Bell 206B Jet Ranger

B206 blev anskaffet i ’73 og brugt til forskellige charterflyvninger. Blandt andet afløste den Alouette III på islodsninger.

1971 DC6B SFJ 1

1971-1979 – Douglas DC6B

DC6’eren blev indført i begyndelsen af 70’erne som erstatning til DC4’eren. DC6 blev brugt til passagerflyvninger, herunder flyvning til Danmark.

1969 Alouette 3

1969-1982 – Alouette III

Alouette III fløj op igennem 70’erne, hvor det blev brugt til passagerflyvninger i Sydgrønland og efterfølgende mellem Kulusuk og Tasiilaq. Maskinen blev desuden brugt til diverse charterflyvninger.

1965 S61N Egen Fotobank

1965-2020 – Sikorsky S-61N

S-61’eren var den første helikoptertype, som Grønlandsfly anskaffede sig. Maskinen blev anskaffet som en direkte erstatning af Catalinaen, der siden selskabets stiftelse havde varetaget passagerflyvninger.

 

S-61 blev udover passagerflyvninger brugt til mange slags opgaver; olieeftersøgning, sygetransporter, og blev også chartret ud til lande i Europa.

 

Maskinen blev en uundværlig del af det grønlandske samfund og et symbol for Grønlandsfly.

 

Flåden af S-61’ere talte otte styk, da de var flest.

1960 DC4

1960-1970’erne – Douglas DC4

Fra 1960 til ’63 var DC4’eren leaset fra Island til forsyningsflyvninger for USAF mellem Kangerlussuaq og Kulusuk. I 1963 anskaffede Grønlandsfly sig maskinen, som den første flytype selskabet ejede selv.

1960 S55

1960-1965 – Sikorsky S-55

S-55'erne var den første helikoptertype, som Grønlandsfly fløj med. De blev leaset fra det canadiske selskab Kenting Helicopters. Grønlandsfly fløj ikke selv maskinerne, som fløj for United States Air Force (USAF) til forsyning af DYE-1.

1958 DHC3 Otter Egen Fotobank

1958-1960'erne – DHC3 Otter

Otterne fløj i første omgang under KGH, leaset fra Canada, men blev overtaget af Grønlandsfly ved stiftelsen af selskabet. Var fra begyndelsen ment som en midlertidig løsning, og blev udfaset med købet af DC4 og Sikorsky S-61.

1958 Catalina Egen Fotobank

1958-1965 – Canso Catalina

Catalinaerne fløj i første omgang under KGH, men blev overtaget af Grønlandsfly ved stiftelsen af selskabet. Var fra begyndelsen ment som en midlertidig løsning, og blev udfaset med købet af Sikorsky S-61