1926

Hos Air Greenland ønsker vi at bidrage til udviklingen af en bæredygtig turisme. Dette indebærer en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer.

Med vores datterselskab, World of Greenland, har vi engageret os i en form for bæredygtig turisme, som tilstræber sig fuldstændig CO2-neutralitet. World of Greenland tilbyder lodges tre steder omkring Ilulissat, og snart vil vores gæster også kunne opleve et helt neutralt tilbud i Nuuks egen baghave, når Nuuk Icefjord Lodges ved Kapisillit står klar i 2025.

 

Nuuk Icefjord Lodge

Nuuk Icefjord Lodge bliver en bæredygtig, helårs luksusvildmarkslejr tæt på Kapisillit. I Grønland er hver sæson unik og har noget andet at byde på – det vil vi gerne dele med vores gæster.

 

Alle bygninger og installationer er således bygget og opført som helårshytter.

 

Helårsturisme er bæredygtig turisme – og giver mulighed for helårsbeskæftigelse inden for industrien, hvilket gør den mere attraktiv for lokal arbejdskraft. Dertil kommer, at hytterne ligger i et fantastisk naturområde. Dette skaber muligheden for en bred vifte af sæsonbaserede oplevelser; vandreture, fiskeri, at komme helt tæt på Indlandsisen, se nordboruiner.

 

I restauranten som bliver en del af den fulde oplevelse, vil det også blive muligt at indlevere egen fangst til tilberedning.

 

Ilimanaq lodge

I en af de ældste bygder i landet, findes Ilimanaq Lodges, placeret ved kanten af fjeldet med naturen helt tæt på. I bygden hersker der ro og fred, hvilket giver mulighed for at mærke dyrelivet og naturen helt tæt på, og er et ideelt sted for dem, som går op i hvilket aftryk en oplevelse sætter.

 

Hver hytte er udstyret med et solcelleanlæg, som leverer energi til varme. Overskudsproduktionen af el fra anlægget indgår som et supplement til bygdens elproduktion.

 

En del af de bæredygtige initiativer er overvejende brug af lokale råvarer, som derved reducerer behovet for transport, og bidrager til lokal vækst. For at undgå madspild gives madresterne fra restauranten til fangernes slædehunde., som kan nyde et luksusmåltid.

 

Glacier Lodge Eqi

I Glacies Lodge Eqi, vores hytter ved Isfjorden i Ilulissat har vi foretaget en række tiltag, der skal sikre mindst mulig påvirkning af det skånsomme, landskab i området omkring Eqi-gletsjeren og de skønne overnatningsmuligheder. Også her medvirker solcelleanlæg til at vi reducerer CO2 emissioner til et minimum, da vi har fjernet behovet for transport af andre energikilder til den afsidesliggende gletsjer.

 

I 2021 har World of Greenland udvidet batteripakken til solcelleanlægget, så lodgesene kan være mere uafhængige af generatorstrøm.

 

Igloo Lodge

Igloo Lodge er World of Greenland’s første vinterlodge. Åbningen af Igloo Lodge har været et stort og vigtigt skridt i retning af en mere bæredygtig turismeudvikling i Diskobugten. Udvidelse af turismesæsonen er et af de vigtigste emner i den nationale turismestrategi, som vi i World of Greenland arbejder målrettet med.

 

Igloo Lodges er bygget af vinterlandskabets eneste naturligt tilgængelige materiale, sne, og bruger således de sparsomme naturressourcer som datiden Inuit har gjort gennem årtusinder.

 

Indkøbspolitik med fokus på grønne valg
Grønlands rejsebureau har en indkøbspolitik med fokus på grønne valg. Det betyder, at indkøb med grønne certificeringer så som kontorartikler, dagligvareforbrug, papir mm. Vægtes højere i indkøbene. Generelt er rejsebureauet begyndt at stille krav til leverandørerne om, at leverancerne skal være bæredygtige.For afdelingerne her til lands anslås det ydermere, at 90 procent af ydelser og leverancer leveres af lokale.

 

Lokale råvarer fra lokale erhvervsfolk
Det ligger i Hotel Arctics DNA, at der bruges flest mulige grønlandske råvarer og ressourcer der er lokalt tilgængelige. Køkkenets råvarer kommer fra hele Grønland, lokale fiskere, fangere og producenter bidrager med hav- og pattedyr samt grøntsager, havvand og krydderurter, så hotellet kan fremme smagfulde oplevelser til dets gæster.

 

I 2021 indgik Hotel Arctic en langvarig aftale om at levere bagværk til den lokale Brugseni.

 

Club Timmisa
Air Greenlands kunder har mulighed for at blive en del af kundeklubben Club Timmisa. Medlemmerne får informationer om kampagner og events, før disse oplysninger markedsføres mere bredt, ligesom der er udviklet en app med informationer om det enkelte medlems rejser.

 

Club Timmisa udvikles løbende, og giver mulighed for at check-in, købe billetter, få besked i realtid, og senest er inflight meal blevet en del af de aviser og magasiner som er tilgængelige på appen. Vi sparer derved vægt og papirforbrug ombord på vores fly.