Bæredygtighed hos Air Greenland
Bæredygtighed i Air Greenland handler om mere end klima.
Som Grønlands nationale luftfartsselskab forbinder vi mennesker, lokalsamfund og muligheder på tværs af et land, hvor mobilitet er afgørende for hverdagen. Vi transporterer passagerer, gods og post, bidrager til erhvervsudvikling og understøtter sammenhængskraften i hele Grønland.
Som en del af Grønlands kritiske infrastruktur har vi et særligt ansvar for at skabe værdi for samfundet, samtidig med at vi arbejder målrettet med klima, mennesker og ansvarlig virksomhedsdrift.
Vi arbejder for at løfte Grønland ansvarligt gennem sikker drift, robuste medarbejdere, samfundsengagerende partnerskaber, omtanke for klima og ressourcer samt respekt for mennesker, samfund og natur.