Af: Poul Krarup

- Første gang jeg fløj med en Bell-212 var i 1985-86, da jeg var 9-10 år gammel. Det var på den traditionelle tur med julemanden fra lufthavnen til Dronnings Ingrids Hospital.

- Det var en kæmpe oplevelse, og jeg blev meget begejstret for at flyve. Blandt andet derfor blev jeg pilot, fortæller Jacob Nitter Sørensen tidligere chefpilot og i dag administrerende direktør i Air Greenland.

- Med den sidste flyvning med Bell-212 siger vi nu farvel til en arbejdshest, der har ydet en kolossal indsats i flyvningens historie i Grønland ligesom Sikorsky-61 i sin tid, siger Jacob Nitter.

- 212 har fløjet alle steder i hele landet, fordi den også har været placeret i alle yderdistrikter.

- Derfor er det nok også den flytype, der har været med til flest ambulanceflyvninger, redningsopgaver og eftersøgningsopgaver overalt i landet, siger han.

Har den været populær?

- Som selskab har vi været rigtig glade for den. Piloterne har været glade for den, og kunderne har været glade for den og følt sig trygge ved den, siger Jacob Nitter.

- Så jeg er overbevist om, at der er mange, som kommer til at savne den karakteristiske lyd fra en Bell-212. Den lyder helt fantastisk, og det er en lyd, som jeg genkender fra første gang, jeg sad i den helikopter.

- Men vi vil først og fremmest huske den som en meget trofast arbejdshest, der har fløjet med alt muligt. Ud over post og passagerer samt syge og gravide har den fløjet med snescootere, slædehunde, reservedele til håndværkere med videre. Alt hvad man skal bruge her og nu i det lille lokalsamfund, og hvor man ikke kan vente til næste skib.

Læs om det endegyldige farvel. Tryk på den røde knap. 

Men hvorfor skal den så udfases?

- Fordi der er nogle ting, den ikke kan, fordi den ikke produceres mere, og fordi det er sværere at få reservedele til den. Den har hverken autopilot eller instrumentflyvning. Det betyder blandt andet, at man skal have to piloter på en tur.

- Vi havde dispensation til at flyve med den til 2017. Men da blev der strammet op fra Luftfartsmyndighederne med hensyn til mørkeflyvning og flyvning i dårligt vejr. Det gik ud over regulariteten, og folk begyndte at klage. Så vi kunne ikke fortsætte, og vi var nødt til at skifte den ud.

Hvor gammel er den egentlig?

- Vi fik de første Bell-helikoptere i 70’erne. Det var Bell-204, som stammede fra Vietnamkrigen. Og rygterne fortæller, at de første, vi fik, havde skudhuller i skroget. Jeg har ikke selv set det. Bell-204 og Bell-212 ligner hinanden. Forskellen er, at 204 har en motor, mens 212 har to motorer.

- Vi fik flere 212’ere i 80’erne. Hvor mange forskellige 212’ere, vi har haft i årenes løb, ved jeg ikke, men da vi havde flest, havde vi otte. Og de sidste, der nu forlader os, er over 40 år gamle. De afløses nu af H155 fra Airbus, hor vi har fået de første fem af i alt syv, fortæller han.

Hvad siger en tekniker om B212 helikopteren? Tryk på den røde knap.

Der har været en del kritik af den nye helikopter?

- Ja og jeg skal være den første til at udtrykke min forståelse for den kritik, når man i Upernaviks distrikt har ventet 14 dage på at komme afsted eller hjem. Jeg forstår også kritikken fra Sydgrønland og borgmesterens klage.

- Det beklager jeg meget.

- Men det bunder i flere forskellige forhold, blandt andet de stramninger der skete i 2017, som også rammer H155’s mørkeflyvning.

- Den betaling, vi får for servicekontrakterne, gør, at vi ikke kan vælge en dyrere helikopterløsning.

- Men vi gør, hvad vi kan for at forbedre situationen for befolkningen både i nord og i syd.

- Jeg vil her gerne nævne tre forhold, hvor vi sætter ind:

- Den 1. juni får vi en ny helikopter, som vi kan bruge til at hjælpe de steder, hvor der opstår problemer på grund af teknik eller vejr, så folk ikke skal vente så længe.

- Desuden forbedrer vi reservedelssituationen her i landet. Vi har hidtil haft en aftale med Airbus om, at de sender os reservedele, når vi har brug for dem. Det har imidlertid ikke været en tilfredsstillende løsning, hverken for os eller for vore kunder. Airbus kunne nemlig ikke levere, når vi akut havde brug for det her og nu. Derfor har vi nu brugt 15 millioner kroner på at købe et lager af reservedele, som vi fordeler i alle distrikter, så de kan reparere helikopteren med det samme, når der sker noget.

- Endelig er vores teknikere og piloter ved at lære maskinerne at kende og ved, hvad der sker. Det betyder, at der opstår færre misforståelser, og at man ved, hvad der skal gøres meget hurtigere i de forskellige situationer, der altid opstår i en maskine. Inden for denne branche er det normalt, at det tager 10-15 år at lære en maskine at kende. Det er vores dygtige medarbejdere ved at indhente.

- Men alle tre ting gør, at vi kommer til at forbedre regulariteten på H155, lover Jacob Nitter Sørensen. 

Hvad siger en pilot om B212 helikopteren? Tryk på den røde knap.