Af: Poul Krarup 

En af vores mekanikere der har ”passet” Bell-212 helikopteren længst og kender den ind og ud er Finn Lennert. Vi fik en snak om helikopteren som har fløjet sin sidste ruteflyvning i Air Greenland.

- Jeg har aldrig oplevet, at jeg ikke kunne få motoren i gang, siger Finn Lennert, som har arbejdet med Bell-212 siden den første kom til landet fra Texas i 1981. Den ældste er 42 år.

- Jeg har været de fleste steder i hele Grønland med den helikopter i alt slags vejr. Det er en meget robust maskine, og den har haft stor indflydelse i hele Grønland, fortæller han.

- Bell-212 færgeflyvningen til Grønland var lang, da den gik fra Texas gennem USA via Canada til Iqaluit i Nunavut over Davidstrædet til Sisimiut og ned til Nuuk, fortæller han.

Det samme år begyndte Finn Lennert som elev i daværende Grønlandsfly i 1981, så han er uddannet med Bell-212, som han fik papirer på i 1985.

- Helikopteren blev dengang blandt andet brugt i GLACE (Greenland Aircharter), og vi fløj især for Tele Greenland, fra midten af 80’erne frem til midten af 90’erne i forbindelse med udbygning af digitalkæden op fjeldtoppene langs vestkysten fra Prins Christians Sund til Kullorsuaq.

Læs om det endegyldige farvel til B212 

- Desuden fløj vi for det amerikanske olieselskab Arco, der ledte efter olie i årene fra 1986 til 1991. Vi fløj fra maj til oktober for Arco. Om vinteren blev der fløjet bygdeflyvning i Disko-, Uummannaq- samt Upernavik-området og ikke mindst for Tele Greenland.

- Så jeg var med til åbne Constable Pynt lufthavnen, der i dag hedder Nerlerit Inaat. Vi startede med at bo i telte på grund af pladsmangel i boligerne i forbindelse med olieefterforskning. Vi fløj dagligt med 3-4 Bell-212’ere mest sling men også passagerer til og fra Jameson Land. Der blev fløjet meget. Vi startede hver morgen klokken 7 og sluttede ved 22 om aftenen. Om natten blev helikopterne vedligeholdt. Kravet var, at maskinerne skulle være klar næste morgen. Der blev fløjet mellem 3600 og 4100 timer om året i de år.

Ifølge kontrakten måtte en maskine groundes tre dage om måneden. På de fem år var der kun en som var på jorden i tre dage. Der viste Bell 212 reliabilitet, siger Finn Lennert.

Da kontrakten med Arco sluttede havde Glace en toårig kontrakt i Zimbabwe i Afrika og derefter toårig kontrakt i Yemen, men måtte trække sig kort før tid da der udbrød en borgerkrig.

- Også da vi fløj for Tele og skulle bygge alle stationerne på fjeldtoppene, fløj vi meget. Det var en robust arbejdshest, der kom op på stationerne med byggemateriale i alt slags vejr, og Bell-212 klarede det uden problemer, fortæller Finn Lennert.

Han mindes en situation i 1991, hvor de måtte overnatte i Innaarsuit i minus 36 graders kulde.

- Jeg tog batteriet med ind i varmen. Næste morgen startede vi med at trække rotorhovedet rundt med håndkraft for at blødgøre olien i gearkassen. Da vi så havde gjort det seks-syv gange, satte vi batteriet til, og vi kunne starte motoren. Den kunne starte i alt slags vejr og jeg har aldrig oplevet, at jeg ikke kunne få den i gang, fortæller Finn Lennert.

Vi slutter dækningen af B212 med en række interviews. Her har vil talt med pilot Lars Munch 

Der blev også fløjet for Greenex minen i Maarmorilik før lufthavnen i Ilulissat var åbnet.

- Vi fløj mellem Maarmorilik og Kangerlussuaq to gange om ugen. Og vi fløj ud til bygder omkring Uummannaq og rundt i Diskobugten, når der skulle udskiftes lokale medarbejdere.

- Vi har også været brugt til at transportere hunde i forbindelse med Avannaata Qimussersua fra Upernavik Kujalleq til Nuugaatsiaq. På den ene tur havde vi 27 hunde med og et par slæder og slædekuskene. På den anden tur var der 31 hunde med slæder og kuske. Det var meget specielt. Men igen en opgave som Bell-212 løste.

Bell-212 blev også brugt til bygdebeflyvning, ambulanceflyvning og til Tusass. Det har især været opgaven de senere år.

Finn Lennert mener, at Air Greenland har haft 11 Bell-212’ere, hvoraf tre er havareret.

Når Finn Lennert skal sammenligne Bell 212 med afløseren H155, så kan man godt mærke, hvor kærligheden ligger. Han karakteriserer forskellen på de to helikoptere med ordene:

- Bell-212 er en arbejdshest, mens H155 er en kvinde i højhælede sko.

Vi slutter dækningen af B212 med en række interviews. Her kan du læse hvad Air Greelands administrerende direktør, Jacob Nitter Sørensen, siger om den