3631

mandag den 16. oktober 2023


Air Greenlands fartplan for 2024 og de kommende år, giver bedre rejsemuligheder til og fra Europa og Nordamerika.

Air Greenlands fartplan for 2024 og de kommende år, giver bedre rejsemuligheder til og fra Europa og Nordamerika. Fartplanerne skal understøtte en bæredygtig værdikæde i turismebranchen, og dermed værdiskabelsen i samfundet. Air Greenlands mål er at løfte Grønland sammen med turoperatørerne, og derfor har de nu mulighed for at skabe flere produkter, målrettet både rejsende fra og til Grønland.

 

Mandag aften den 16. oktober 2023 løftede Air Greenland sløret for, de kommende års fartplaner under rejsemessen Vestnorden. Her mødes sælgere fra den grønlandske, islandske og færøske turisme- og luftfartsbranchen, med købere fra hele verden.

 

Air Greenlands kommercielle direktør, Henrik Søe, præsenterede fartplanerne for de kommende år og han er ikke i tvivl om, at den største nyhed i fartplanen for 2024 er åbningen af en nye rute og interlineaftaler med andre flyselskaber.

Aalborg er med i 2024

En rute som genåbner i 2024, er ruten mellem Aalborg og Kangerlussuaq i perioden 25.juni til og med 20. august. Ruten er dog ikke en direkte rute, da flyet mellemlander i København.
 

Vi har mulighed for at flyve til og fra Aalborg Lufthavn om tirsdagen, ved at mellemlande i København og videre til og fra Kangerlussuaq. Dermed håber vi at imødekomme de kunder, der gerne vil til og fra Nordjylland, siger Henrik Søe og tilføjer, at det er Jettime, der opererer ruten på vegne af Air Greenland.

Flere afgange mellem Grønland og Danmark

Air Greenlands atlantfly Tuukkaq flyver alle ugens dage mellem Kangerlussuaq og København fra den 17. juni frem til 8. september 2024, men der er fortsat behov for to yderligere afgange på ruten i sommerhøjsæsonen.

- Vi fortsætter aftalen med Jettime om, at de flyver ruten mandage og torsdage. Dermed er vi oppe på ti ugentlige afgange mellem

Kangerlussuaq og København i den periode. Vi fortsætter også aftalen med Jettime på de andre ruter og begynder tidligere med at flyve disse, siger han.

 

Den ugentlige flyvning mellem Kangerlussuaq og Billund om onsdagen og den direkte flyvning mellem Narsarsuaq og København, begynder tidligere i forbindelse med Påsken. For den sidstnævnte rute flyves der to gange om ugen i sommerhøjsæsonen.

 

-Indenrigskapaciteten vil blive tilpasset den øgede Atlanttrafik og vi planlægger også at flyve tre gange ugentligt i sommerhøjsæsonen mellem Nuuk og Kulusuk, siger Henrik Søe.

Fartplan 2025 og 2026

Det er velkendt at Nuuks nye Atlantlufthavn åbner for flyvning i slutningen af 2024, og derfor er mange spændt på, hvordan fartplanerne kommer til at se ud i årene fremover.

 

- Vi planlægger at indsætte en morgenafgang ud af Nuuk til København. Den vil forbedre kundernes muligheder for at nå deres videreforbindelser til andre destinationer i Europa, og sikre bedre forbindelse for erhvervsrejsende. Omvendt vil der også afgå en sen afgang ud af København til Nuuk, forklarer Henrik Søe.

 

Den tidlige afgang ud af Nuuk og sene afgang fra København vil blive befløjet af en mindre flytype end atlantflyet, Tuukkaq.

- Vi kalder den ”mini Tuukkaq”, men jeg skal understrege, at vi er i gang med at undersøge markedet for fly. Det er endnu for tidligt at sige mere om, om vi leaser eller køber et fly til formålet. Det er også med tanke på, at vi skal flyve Ilulissats nye atlantlufthavn i 2026. Her forventer vi som udgangspunkt, at der vil være efterspørgsel efter sommerafgange direkte mellem Ilulissat og København, påpeger den kommercielle Direktør Henrik Søe afslutningsvis.

Nye interline destinationer allerede i 2024

Der er i 2024 igen indgået såkaldte interline aftaler med både SAS og Icelandair. Det betyder, at der allerede fra i dag, findes en række nye internationale ruter, som kan bookes direkte på Air Greenlands hjemmeside. Det er alle ruter, der udbydes i samarbejde med enten SAS eller Icelandairs rutenet, som beflyves via enten Keflavik eller København. Se listen af nye destinationer her: airgreenland.dk

 

Listen af nye destinationer er:

Aarhus, Amsterdam, Anchorage Bergen, Berlin, Boston, Bruxelles, Chicago Denver, Düsseldorf, Frankfurt, Göteborg, Halifax, Hamborg, Hannover, London, Luxemborg, Kandersteg, Manchester, Milano, Minneapolis, München, New York, Oslo, Paris, Seattle, Stockholm, Stuttgart, Trondheim og Washington DC,