tirsdag den 30. juni 2026
Air Greenland og KAK indgår partnerskabsaftale
Air Greenland og Kalaallit Arsaattartut Kattuffiat (KAK) har indgået en treårig partnerskabsaftale, der skal styrke rammerne for grønlandske landshold i fodbold og futsal.
Aftalen består af rabatterede rejseaktiviteter, som gør det lettere for landsholdene at samles og deltage i internationale aktiviteter. Samtidig er midlerne målrettet landsholdsindsatsen, hvilket er med til at sikre, at KAK fortsat kan prioritere bredden i arbejdet med klubber og udvikling i hele landet.
Partnerskabet træder i kraft den 1. juli 2026 og løber frem til udgangen af 2029. Det omfatter både futsal og 11-mod-11 for kvinde- og herrelandshold på ungdoms- og seniorniveau.
Kalaallit Arsaattartut Kattuffiat Forperson Kenneth Kleist foran Tuukkaq.
Hos KAK betegnes aftalen som et historisk skridt for forbundet:
- Partnerskabet med Air Greenland flugter perfekt med nye KAK’s strategi om at forene Grønland via sporten. Med støtten får vores landshold flere muligheder for at samles, spille kampe og repræsentere Grønland. Samtidig giver det nye muligheder, at aftalen er målrettet landsholdene. Vi kan dermed frigive midler til at styrke udvikle fodbold og futsal bredt i hele landet gennem arbejdet i klubberne. Det bringer os også tættere på ambitionen om hjemmekampe i Grønland og styrker interessen for sporten på tværs af landet, siger Kenneth Kleist, formand for KAK.
Administrerende direktør i Air Greenland, Jacob Nitter Sørensen, og Kalaallit Arsaattartut Kattuffiat Forperson Kenneth Kleist underskriver partnerskabet.
For Air Greenland er partnerskabet knyttet til selskabets rolle som transportør:
- Som Grønlands nationale flyselskab er vores opgave at binde landet sammen gennem transport. Med partnerskabet bidrager vi konkret ved at gøre det lettere for landsholdene at samles, mens den sportslige udvikling sker i KAK og i klubmiljøerne, siger administrerende direktør i Air Greenland-koncernen, Jacob Nitter Sørensen.
Aftalen har en samlet værdi på op til 3 mio. kr., hvoraf de første 2 mio. kr. er fastlagt for perioden 2026–2028, mens en udvidelse i 2029 til op til 1 mio. kr. forudsætter, at der afholdes hjemmekampe i Grønland.