Alle i Arktis er klar over det: Vejret kan være endda meget uforudsigeligt. Men i det mindste giver det os altid noget at tale om. Når det kommer til flyvning, er DMI-udsigterne en nødvendig hjælp, og der holdes skarpt øje med prognoserne. Hver morgen, året rundt, samles en gruppe dedikerede og erfarne Air Greenland-medarbejdere til det daglige driftsmøde for at se nærmere på data for det kommende døgn.

– Vi har en template (skabelon), som vi går frem efter, og så gennemgår vi vejret på alle stationer og inddeler i grøn, gul og rød, forklarer Operations-Control-Manager Niels Chemnitz Frederiksen, kendt som Nuunu.

Læserne har sikkert gættet, at grøn er lig med ingen problemer. Gul er lig med tvivlsomme forhold, og der udarbejdes en plan b. Rød betyder, at der bliver ændret i planen med det samme.

– Ender gul oftest i rød eller grøn?

– Det er meget forskelligt. Særligt om vinteren, når vinden falder, ved man aldrig hvilket nedbør, der gemmer sig bag fronten, svarer Chemnitz Frederiksen.

Vejr-overvågningen omhandler selvsagt både afgange og ankomster. Desuden er der i piloternes flyveplan en alternativ landings-lufthavn, og nogle gange to, som er "landbar" en time før og efter landingstidspunktet. Canadiske Iqaluit og østgrønlandske Kulusuk kan være nødvendige at anvende som alternative lufthavne, når vejret driller på hele vestkysten.

– Det kan være svært at forstå, at der er aflysninger og forsinkelser, når en passager står i en terminal og ser ud på et okay-vejr. Men vi planlægger ud fra et samlet vejrbillede. Regler gradbøjes ikke, og vi går aldrig på kompromis, understreger Nuunu og tilføjer, at teamet kontinuerligt er i telefonisk kontakt med DMI´s meteorologer for at få uddybet meldinger og have en direkte dialog om særlige opmærksomhedspunkter.

Det kan være store beslutninger, som træffes på driftsmødet.

– Vi reagerer på et fakta-baseret, oplyst grundlag, og det skaber tryghed hos teamet, siger Nuunu. Presset fra omverdenen kan i perioder vokse, når vejret lammer trafikken i længere tid. Men der er ikke plads til at ryste på hånden. Standarderne følges slavisk.

– Alle lokale kender til vejrbetingelserne. Og alle har forståelse for aflysninger, bemærker Nuunu og kommer med et lille hjertesuk:

- Forståelsen stopper hos nogle i dét øjeblik, at vejret klarer op, og vi kan flyve. Så er det svært af forstå, at det kan tage flere dage at få ryddet op og få alle på deres fly.

– Kommer nogle foran i køen?

– Vi arbejder ud fra princippet om, at folk skal på det fly, de har en bestilt plads på. Derfor laver vi ikke om på det, der er planlagt – foran os. Passagerer, der har mistet deres sæde på grund af en aflysning, kommer ikke foran i køen, men må vente på ledige pladser. Samme princip anvendes i hele verden. Ellers ville der opstå kaos, som ingen kunne finde hoved-eller-hale i. Det er et sund-fornuft-princip, selvom det kan være frustrerende for den enkelte.

Andre faktorer end vejret kan føre til forsinkelser. For eksempel er piloter afhængige af månelys i mørkeperioderne. Når månen er bag skydække, eller der er nymåne, kan det navnlig nord for Polarcirklen medføre helikopteraflysninger. I Europa er der bedre navigationshjælpemidler på jorden. Men i Grønland er der øde områder, hvor der ingen lys er at navigere efter.

– Vi må ikke flyve i totalt mørke, også fordi der ikke er navigationsinstrumenter på jorden. Der skal månelys til, den såkaldte lux-styrke skal være over en vis grænse, forklarer Chemnitz Frederiksen om reglerne, der er fastlagt af Trafikstyrelsen.

Månelyset – eller i fagsprog: luxlyset – skal være over 20.000 millilux. På det daglige møde i Nuuk "scannes" også en række andre væsentlige faktorer.

– Vi gennemgår, om vi har back-up-kapacitet, luftfartøjernes status, om lufthavnene er åbne og om der for eksempel mangler et fejeblad til at fjerne sne.

– Hvad er den største stressfaktor i jeres job?

– Det er, når det den ene dag meldes grønt hele vejen rundt, og vi så næste dag vågner op til rødt. De dage, hvor vi modsat "fanger" stormen om mandagen, og vi i ro og mag kan aflyse trafikken, er godt for alle. Passagerne behøver ikke spilde tid med at møde op i lufthavnen, og det giver en stor ro i vores ende. Men vi er selvfølgelig helt klar på at håndtere begge scenarier. Det er vi vant til. Det ligger i vores dna at være fleksible, siger Niels Chemnitz Frederiksen.