4165

Air Greenland koncernen leverer et tilfredstillende resultat

I et år med stigende omkostninger skaber Air Greenland passagervækst og øget omsætning, og dermed leverer Air Greenland koncernen et tilfredsstillende resultat for 2023. Flere tiltag for at skabe stabil drift har haft positiv effekt, mens klimaforandringerne fortsat udfordrer flyoperationen. Air Greenland  gør sig klar til ibrugtagningen af nye landingsbaner og de investeringer disse medfører i fremtiden.

Air Greenland koncernens bestyrelsesforkvinde, Bodil Marie Damgaard og den administrerende direktør, Jacob Nitter Sørensen, fremlagde årsresultatet på den ordinære generalforsamling den 13. Maj 2024.

 

- Air Greenlands koncernens årsresultat for 2023 landede på 84,5 MDKK før skat, hvilket er 8 MDKK bedre end året før i 2022, dog lavere end vi forventede for året. Nettoomsætningen er samlet set øget til knap 1.777 MDKK og har udviklet sig som planlagt, men det er særligt at fremhæve at omsætningen kommer fra stigningen af passagerer fra 416.000 i 2022 til 459.000 i 2023, indleder Bodil Marie Damgaard.

 

Den øvrige omsætning på områderne; fragt, post og charter har ligget stabilt sammen med omsætningen fra servicekontrakterne med Selvstyret, som sikrer offentlig befordring i dele af landet hele året rundt. De stigende omkostninger i 2023 har været under kontrol og afspejler højere aktivitetsniveaue og især øgeede fuelpriser. Udgifterne til kost og logi ved aflysninger er stadig en høj udgiftspost i 2023 og endte på 80 MDKK i 2023.

 

- Hovedparten af aflysningerne skyldes det udstadige vejrlig herhjemme i Grønland, som vi godt kan begynde at tilskrive klimaforandringerne. Islægningen i fjordene, storisens bevægelser, tåge, stormsystemer der kommer oftere påvirker flyoperationen, og vi må aflyse flere flyvninger end før, siger Bodil Marie Damgaard og fremhæver at aflysninger går ud over kundernes tid

'Stabil drift'

I 2022 var udgifterne til kost og logi til kunderne ifm. aflysninger på 100 MDKK, hvilket var usædvanligt højt. Deri lå der også en del aflysninger som følge af mangel på reservedele til fly og helikoptere, som skabte længere ventetid, hvilket ikke har været nær så udtalt i 2023.

 

- For at få skabt en mere stabil drift anskaffede vi et ekstra Dash-8 fly, som blev sat i drift i juni 2023. Det har afhjulpet de flaskehalse vi havde tidligere, da vi hurtigere kan have opsamling af strandede passagerer efter en aflysning, siger Jacob Nitter Sørensen og fremhæver et godt samarbejde med Mittarfeqarfiit.

 

- Det er vigtigt at fremhæve, at vi har kunne udvide åbningstiderne i lufthavnene og det kræver god dialog med vores samarbejdspartnere, særligt Mittarfeqarfiit.

Gladere medarbejdere

Tiltaget med stabil drift har også medvirket til en øget medarbejdertilfredshed i Air Greenland i 2023, da en øget produktion og aflysninger lægger pres på organisationen. Det glæder Bodil Marie Damgaard, som har siddet med ved bestyrelsesbordet siden 2016 og de sidste fire år som forkvinde.

 

- Som vi også erfarede i 2022 var det vigtigt med flere medarbejdere til den øgede produktion – og især under irregularitet i flyoperationen. Derfor var det en stor glæde, at svarprocenten i den årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse kom helt op på 85 procent for her kunne vi se positive tegn på forbedringer, som også kan henvises til tiltaget med stabil drift, siger hun.

 

Undersøgelsen viste at arbejdsglæden steg markant med hele 8 procent i 2023. Den samme tendens viste sig om loyaliteten til arbejdspladsen, som er steget med hele 6 procent. Antallet af fuldtidsansatte i Air Greenland var på ialt 561 i 2023.

 

G65A6108 Edit

- Jeg vil også her benytte muligheden for at fortælle, at det er medarbejderne, der gør det muligt, at vi løfter opgaven – fra start til slut. Det var hårde vilkår for de var igennem i de to år med Covid-19, og et 2022 med mange driftsforstyrrelser, men i 2023 har det været muligt  kommet stærkt tilbage på sporet. De skal have stor ros for deres indsats og for at være klar hver gang, siger Bodil Marie Damgaard.

Den administrerende direktør er enig i hendes betragtning.

 

 - Jeg ved, at vores medarbejdere er robuste, og vi skal sikre, at vi er gode for hinanden, arbejdsgiver som arbejdstager, for vi har brug for hinanden i den fremtid, vi går imod, siger Jacob Nitter Sørensen.

Store ændringer på vej

Det er nu meldt ud at 2200 meter landingsbanen i Nuuk tages i brug den 28. November 2024 og dermed ændres infrastrukturen væsentligt på mange områder. Air Greenlands station i Kangerlussuaq lukkes ned, og rutenetværket ændres til Nuuk som trafikknudepunktet, som over tid skal kombineres med de kommende nye landingsbaner i Ilulissat og Qaqortoq.

G65A5919 Edit

- Vi lever i en spændende tid i landets nyere historie. For nogle er åbningen af landingsbanen i Nuuk en gevinst, mens det for andre er en stor omvæltning. Her tænker jeg især på vores medarbejdere, der er nødsaget til at flytte fra deres hjem, fordi forudsætningerne for deres arbejde ændres ved lukningen af Kangerlussuaq. Derfor har det været os magtpåliggende at netop disse medarbejdere blev forberedt på disse ændringer. Jeg er så stolt over, at vi har kunne finde arbejde til alle de, som har udtrykt, at de vil fortsætte, siger den administrerende direktør, Jacob Nitter Sørensen.

Air Greenland har opført personaleboliger i Nuuk for at kunne gennemføre flytningen af medarbejderne, hvor størstedelen af medarbejderne får Nuuk som base, mens nogle kommer til at flytte til Ilulissat, når landingsbanen åbner. Og netop opførelsen af personaleboliger, udvidelse af fragterminal i Nuuk, opførelse af hangar i Ilulissat og Qaqortoq, nyt handlingsudstyr mm. fylder også i årets resultat og i de kommende år. Bodil Marie Damgaard uddyber.

 

- Når vi ser på de likvide beholdninger, er disse reduceret med 48 procent til 204,7 MDKK, hvilket skyldes den fortsatte flådefornyelse samt anlægsinvesteringer på samlet 349 MDKK. Derfor har vi i 2024 udvidet lånerammen med 275 MDKK, som både skal dække anlægsinvesteringer i 2024,og styrke koncernen fremadrettet, påpeger hun.

 

Koncernens balance øges fortsat, men der er en solvens på 33 procent, hvilket er en styrkelse i forhold til tidligere år.

 

- Egenkapitalen på 747,0 MDKK er nu tilbage på samme niveau som før ejerskiftet i 2019, hvor Air Greenland koncernen blev 100 procent ejet af Selvstyret. Dengang blev der udbetalt 461 MDKK i udbytte for at finansiere købet af aktierne fra SAS og Den Danske Stat, påpeger Bodil Marie Damgaard yderligere. 

Klar til konkurrence

Bestyrelsesforkvinden ønsker at Air Greenland koncernen skal stå stærkt i en kommende konkurrencesituation, men påpeger at der kommer til komme en naturlig ændring i trafikstrukturen.

 

- De fleste ruter drives på et kommercielt grundlag og særligt én rute, vil vi komme til at mangle indtjening fra efter 28. November 2024, nemlig ruten mellem Kangerlussuaq og Nuuk. Produktionen på ruten bortfalder, men til gengæld skal udenrigsrejsende med destination fra Sisimiut og nordover rejse længere, og deraf forventes den samlede Dash 8 produktion at være nærved den samme, men uden omsætningen fra Kangerlussuaq – Nuuk. Dette vil være gældende indtil den nye lufthavn i Ilulissat åbner, siger Bodil Marie Damgaard.

 

Jacob Nitter Sørensen påpeger de tiltag, der er gjort for at styrke Air Greenland i den nærmeste fremtid.

 

- Vi gør hvad vi kan for at holde enhedsomkostningerne nede, som iøvrigt har udviklet sig i takt med inflationen i 2023. Vi har gjort tiltag for at forbedre indtjeningen og udnyttelsen af kabinefaktoren, blandt andet ved at udbyde flere af de restriktive og dermed billigere billettyper, Fly n’ Sleep, Takuss’ og Ilik for sporten, kulturen og skoleklasserne, nævner han og fortsætter.

 

- Men vi kommer at lave flere tiltag for en bedre udnyttelse af flykapaciteteten, og de investeringer, der er foretaget og kommer, skal gavne i konkurrencesituationen fremadrettet, siger Jacob Nitter Sørensen.

 

Han fremhæver også, at koncernens bæredygtighedsindsatser vil være en konkurrenceparameter i fremtiden, som kunderne vil skulle tænke på, når de skal vælge, hvilket flyselskab de vil flyve med.

 

- Flere ser på hvad man gør for at modvirke klimaforandringer og styrke biodiversiteten. Vi kan allerede nu stolt nævne investeringen, som skulle reducere CO2-emissionen fra vores flyvninger, det fabriksnye fly, A330neo, Tuukkaq, og dets brændstofeffektive motorer. I 2023 faldt de samlede CO2-emissioner fra flyvning med 3.102 tons i forhold til året før, på trods af at flåden har haft flere flyvetimer i luften.

 

Her er fortrængningen af CO2-emissionen som følge af Air Greenlands købsaftale om 5 procent biobaseret flybrændstof, Sustainable Aviation Fuel, i 2023 ikke er medregnet i CO2-regnskabet. Men købsaftalen var den direkte årsag til at der kom biobaseret flybrændstof i flybrændstofsinfrastrukturen i Københavns lufthavn.

 

- Det er især blevet bemærket i udlandet at det “lille flyselskab i Arktis” tog lederskab og aftog den største mængde SAF set forholdsmæssigt og dermed gjort tilgængeligt i Danmarks største lufthavn. Det kan vi være stolte af, påpeger Bodil Marie Damgaard.

 

Adspurgt om hvilke højdepunkter der var i 2023, er begge to enige om at det var da Tuukkaqs forgænger, atlantflyveren fra A330-200, Norsaq, fløj over Nuuk den 10. Marts, hvilket af begge bliver nævnt som en helt særlig oplevelse. Men den fløj sin sidste kommercielle flyvning den 16. Februar 2023 efter lidt over 20 år som atlantflyver på ruten mellem Grønland og Danmark. Også B212 helikopteren fremstår klart som et minde, da den sidste  B212 helikopter ankom til Nuuk den 27. April efter 42 års tro tjeneste. 

 

- Som tiden flyver! Med tanke på at alt det der er sket i løbet af de sidste par år, er jeg ikke i tvivl om at Air Greenland koncernen, vil gøre sit bedste for at stå klar når konkurrencen opstår. Men samtidigt konstant minde alle om, at de investeringer og tiltag, vi gør, kommer samfundet til gode i sidste ende, siger Jacob Nitter Sørensen.

 

- Air Greenland koncernen er forankret i Grønland, og opbygger kompetencer og kapaciteten, som skal medvirke til bæredygtig udvikling, socialt som økonomisk.  Derfor er det vigtigt at huske på, at når man skal vælge om man i fremtiden skal til og fra udlandet vil flyve med en rød, gul, grøn eller blå flyver, at vælger man Air Greenland vil pengene cirkulere her i landet og er med til – ikke bare at skabe vækst, men opbygge kompetencer og ikke mindst sammenhængskraft i hele landet, siger bestyrelsesforkvinde, Bodil Marie Damgaard, afslutningsvist.

Malik Hegelund Olsen

Ny formand og to nye medlemmer

Under generalforsamlingen meddelte Bodil Marie Damgaard, at hun har valgt at trække sig som formand for bestyrelsen.

Derefter blev Malik Hegelund Olsen, udpeget som formand for bestyrelsen.

Herudover udpegede repræsentanten for ejeren, Grønlands Selvstyre, Naalakkersuisoq for Infrastruktur, Hans Peter Poulsen følgende ny bestyrelsesmedlemmer: Ella Grødem og Rob Gurney. De udskiftede var Annette Lings og Johannes Groth

Du kan se medlemmer af bestyrelsen her

Forventninger til 2024


  • En bedre leverance af produktionen, der vil forbedre regulariteten og sænke omkostningerne, herunder særligt irregularitetsomkostningerne.
  • Udvidelse af produktporteføljen og tilpasning af billetbetingelser
  • Udnyttelse af charterkapacitet
  • Samarbejde med lokale operatører indenfor turisme
  • Flytning af hub fra Kangerlussuaq til Nuuk
  • Åbning af rute mellem Iqaluit og Nuuk
  • Indfasningen af helikopterne H155 blev afsluttet i 2023, og i 2024 vil der være fortsat høj fokus på at sikre de rette lagre i Grønland, herunder at brugen af helikopterne optimeres for at sikre en bedst mulig operation med mindst mulig uplanlagt vedligehold.
  • Udvidelserne på Hotel Arctic er afsluttet med både nordlyshytter og hotellejligheder, og fokus ligger på at udnytte kapaciteten bedst muligt, men særligt også med fokus på sæsonen udenfor højsæson.
  • Fortsat arbejde med IOSA-certificeringen med ambition om en certificering i 2024.
  • Øget omsætning på helikoptercharter. Flåden udvides med nye H125, mens to AS350 helikoptere forventes solgt. I alt forventes Air Greenland at råde over 13 H125/AS350 helikoptere
  • Udvidelse af partnerskaber med eksterne operatører