fredag den 9. januar 2026
Efter underskrivelsen af aftalen samledes parterne foran Tuukkaq sammen med dele af besætningen. Tuukkaq vil transportere talenter, landsholdsspillere, trænere og holdledere til træningskampe og landskampe fra og med i år.
Air Greenland og TAAK indgår historisk partnerskab
Air Greenland har indgået en femårig partnerskabsaftale med Timersoqatigiiffiit Assammik Arsartartut Kattuffiat (TAAK) – det grønlandske håndboldforbund. Aftalen understøtter arbejdet med talent- og eliteudvikling og det langsigtede mål om at kvalificere Grønlands håndboldlandshold til internationale slutrunder.
Når det grønlandske landshold spiller på den internationale scene, er det ikke kun det sportslige, der er i fokus – det handler også om fællesskab, identitet og drømme. Et landshold giver børn og unge rollemodeller og samler hele landet om fælles sag – nemlig Grønland.
Det oplevede man, da kvindelandsholdet i 2023 kvalificerede sig til VM i Norge, og da herrelandsholdet i 2018 kæmpede om VM-pladsen på hjemmebane. Befolkningen glemmer ikke de øjeblikke, som gav os stolthed og sammenhold.
Opbygningen af konkurrencedygtige landshold kræver tid, kontinuitet og en stor frivillig indsats i klubberne. TAAK har derfor lagt en langsigtet strategi, der både styrker bredden og eliten gennem talentudvikling, samarbejder med andre forbund og flere internationale kampe og samlinger.
I den sammenhæng ser Air Greenland en klar værdi i at støtte håndboldforbundet ved at lette rejseomkostningerne, når landsholdene samles til træning og kampe. Dermed frigøres midler til både talentudvikling og arbejdet i bredden, hvor sunde fællesskaber og glæden ved sporten skabes.
Air Greenlands administrerende direktør, Jacob Nitter Sørensen,
og TAAKs bestyrelsesmedlem, Mia Egede Rasmussen,
underskrev aftalen foran A330neo “Tuukkaq”.
Vi løfter Grønland – i fællesskab
- Hos Air Greenland tror vi på, at stærke fællesskaber kan løfte Grønland – ligesom sporten gør. Gennem vores Ilik-program støtter vi aktiviteter, der skaber samfundsværdi, og derfor er det naturligt for os som det nationale flyselskab at bakke op om landsholdene. De, ligesom os, repræsenterer Grønland under vores flag 'Erfalasorput' internationalt og samler befolkningen om en fælles oplevelse, siger administrerende direktør Jacob Nitter Sørensen.
Håndboldforbundet benytter sig allerede af Ilik-programmet når det for eksempel arrangerer Grønlandsmesterskaberne i samarbejde med klubberne og det fortsætter forbundet med. Men med en partnerskabsaftale over flere år, har forbundet mulighed for at lægge langtidsplaner for aktiviteterne – uden at det skal gå ud over arbejdet med bredden.
Det er formanden for Timersoqatigiiffiit Assammik Arsartartut Kattuffiat, meget glad for.
– Aftalen er et historisk skridt for grønlandsk håndbold. Med Air Greenlands støtte kan vi styrke talentarbejdet og løfte landsholdene ved at lave flere træningssamlinger og kamperfaring. Udover at den giver Grønland mulighed for at markere sig internationalt, handler det om mere end sport – det handler om at samle nationen og give vores unge håb og muligheder. For hver kamp er en fortælling om stolthed og sammenhold, siger Carsten Olsen, formand for TAAK.
Håndboldforbundet har lagt en langsigtet strategi som andet indebærer tættere samarbejde med det færøske og islandske håndboldforbund, som skal munde sig ud træningslejre og flere kampe. De vestnordiske ø-nationer har stor erfaring med opbygning af landshold og deltagelse i internationale slutrunder.
Partnerskabsaftalen mellem Air Greenland og TAAK, Timersoqatigiiffiit Assammik Arsartartut Kattuffiat, blev underskrevet i september 2025 og gælder fra 1. januar 2026 til 31. december 2030. Her er A-landsholdsspillerne Nuunu Marie Lukassen og Kuutak K. Olsen iført landsholdstrøjen.
Fakta om partnerskabsaftalen mellem Air Greenland og TAAK
-
Partnerskabet bygger blandt andet på følgende værdier:
- Fremme af sport og sundhed: Flere unge får mulighed for at dyrke håndbold og lære sunde værdier.
- Inklusion og fællesskab: TAAK skaber et åbent og inkluderende miljø.
- Talentudvikling: Investering i træneruddannelse og talentprogrammer styrker næste generation.
- Styrkelse af identitet og kultur: Håndbolden samler nationen og styrker grønlandsk stolthed.
Aftalen er femårig og gælder fra 1. januar 2026 til 31. december 2030. Den omfatter rejser for 500.000 kroner om året, svarende til 2,5 millioner kroner i alt.
- Fremme af sport og sundhed: Flere unge får mulighed for at dyrke håndbold og lære sunde værdier.
Taget i Inussivik i Nuuk løftede sig, da kvindelandsholdet vandt kvalifikationsturneringen i juni og sikrede sig en plads ved VM-slutrunden i Norge for tre år siden.
Under herrelandsholdets VM-kvalifikation i Nuuk i 2018 oplevede mange – særligt tilskuerne i Inussivik – følelsen af at stå sammen og heppe på Grønland på hjemmebane.
ILIK
-
Ilik – mere end en rabat
Ilik – som betyder forbundsfælle eller holdkammerat på grønlandsk – er en del af Air Greenlands samfundsansvar. Her kan civilsamfundsaktører som frivillige organisationer, foreninger og NGO’er søge om rabat på flybilletter i forbindelse med aktiviteter, der skaber samfundsværdi.
Ilik er opdelt i tre områder: Sport, Kultur og Uddannelse. Læs mere om Ilik her
I 2024 rejste over 15.000 personer på en Ilik-billet. Læs mere om dette i vores bæredygtighedsrapport
-
Ilik – Partner
Ilik – Partner er et sponsorat mellem Air Greenland og en samarbejdspartner, som forpligter sig til løbende at formidle om indsatsen offentligt og levere dokumentation for aktiviteterne.
For at indgå en Ilik-partnerskabsaftale skal der foreligge godkendte regnskaber, vedtægter, budget samt en motiveret ansøgning, der beskriver, hvordan indsatsen skaber samfundsværdi i samarbejde med Air Greenland.