1916

Air Greenlands historie

Air Greenlands historie strækker sig mere end 60 år tilbage, og har udviklet sig i mange forskellige retninger.

 

Da selskabet først startede under navnet Grønlandsfly, var det med den primære opgave at servicere United States Air Force, når deres fire DYE-stationer skulle forsynes.

Siden da har vi udviklet os til mangt og mere, og i dag driver vi en bred vifte af virksomhed, som omfatter indenrigs- og udenrigstraffik, charteropgaver og turisme.

 

Herunder vil vi tage dig med på vores rejse, hvor vi i hovedpunkter fortæller om de store ting, der er sket i vores levetid.


7. november 1960 Vores selskab, den gang kaldet Grønlandsfly, stiftes af SAS og Kryolitselskabet Øresund, med formålet at forsyne Dye-stationerne i Sisimiut og Kulusuk. Til opgaven chartrer vi en DC-4 fra Island og to Sikorsky S-55 fra Canada. Vi overtager ligeså Wet-lease-aftaler fra KGH, som siden 1958 har stået for flyvningen i Grønland. Aftalerne inkluderer Catalinaer og Ottere.

1962 Grønlands Landsråd og KGH indtræder i vores selskabs ejerkreds, og de fire aktionærer ejer hver 25% af selskabet. En Catalina-ulykke i Nuuk, hvor 15 personer mistede livet, er udslagsgivende for, at vi skifter vandflyveren ud med helikoptere.

1965 De første S-61'ere ankommer i Nuuk, og med dem er Grønlandsfly blandt de første luftfartsselskaber i verden til at flyve passagerer med helikopter. Sidenhen anskaffer vi os yderligere fem S-61'ere, og helikopteren bliver kendetegnende for indenrigs luftfart i Grønland. Der anlægges heliporte i seks byer. Catalinaerne udfases i samme forbindelse.

1966 Det har fra begyndelsen været visionen, at Grønlandsfly skal være med til at løfte det grønlandske samfund. Seks år efter stiftelsen, kan vi endelig begynde at uddanne vores trafikassistenter selv. 

1970’erne Der etableres heliporte i flere byer langs den grønlandske vestkyst. I ‘72 indsættes en helikopter i Ammassalik-området, og i ‘75 indføres distriktflyvning i Thule. Grønlandsfly udvikler hermed verdens største helikopter-rutenet. 

1972 S-61'erne bruges til alle slags opgaver, fra ambulanceflyvning til slingopgaver. Datterselskabet Greenlandair Charter (også kendt under navnet Glace) etableres med fokus på kommercielle kunder, navnlig US Air Force, og vi anskaffer os en Bell 206 til serviceringen af zink-minen Den sorte Engel. Vores helikoptere bliver tilmed chartret til offshore-opgaver blandt andet i Storbritannien og Nordamerika.  

1974 Antallet af medarbejdere i Grønlandsfly stiger støt, og vi udlærer de første flymekanikere. 

1979 Landingsbanen i Nuuk anlægges og Dash 7 anskaffes. Flytypen er en helt ny type, og Grønlandsfly er blandt verdens første kunder til at købe maskinen, der er særligt udviklet med stor lasteevne til at kunne operere på korte baner. 

1980’erne Med Hjemmestyrets indførsel følger der en udskiftning af en række institutioner, der har opereret i Grønland igennem årene. Tidligere var det KGH, som udstedte flybilletterne; i disse år stifter Grønlandsfly sammen med KNI selskabet Grønlands Rejsebureau. I Ilulissat overtager vi Hotel Arctic, som blev opført samtidig med lufthavnen. 

1981 I samarbejde med det canadiske selskab First Air, bliver ruten Nuuk-Iqaluit oprettet og befløjet i 13 år. Ruten lukkes i 1994 grundet lav tilstrømning af passagerer, men genoprettes senere hen, af flere omgange. Senest blev ruten befløjet i 2012-14. Ruten til Reykjavik bliver åbnet samme år, og tre år senere forlænges den, så Dash-7'eren flyver videre til Nerlerit Inaat, nær Ittoqqortoormiit. 

1983 Landingsbanen i Ilulissat anlægges, og herfra dannes skelettet til den nye struktur sig – Dash 7’erne skal betjene ruterne mellem de fem landingsbaner i Nuuk, Kangerlussuaq, Narsarsuaq, Ilulissat og Kulusuk. Fra de fem lufthavne opererer så helikopterne de omkringliggende distrikter. 

1986 I samarbejde med Icelandair åbner Grønlandsfly ruten Narsarsuaq-Keflavik-København, og SAS’ monopol på Atlantflyvningen bliver brudt. Allerede to år efter øges den ugentlige flyvning til to flyvninger om ugen med den islandske Boeing 727. 

1990’erne I begyndelsen af 90’erne bliver Atlantflyvningen opdateret, og med et leaset fly fra det daværende Maersk Air, dropper vi mellemlandingen i Keflavik for en direkte flyvning mellem Narsarsuaq og København. Der anlægges endnu flere korte landingsbaner, og vi kan investere i yderligere Dash-7'ere, så flåden nu tæller fem af den pålidelige maskine.  

1992 Vores datterselskab GLACE er ikke længere rentabelt, efter US Air Force har forladt Grønland og deres fire DYE-baser. Selskabet bliver nedlagt og dets værdier bliver inkorporeret i Grønlandsfly. Dermed omdannes vores chartervirksomhed til en intern afdeling. 

1998 Endnu et opgør følger med SAS’ position på det grønlandske rutenet, da Grønlandsfly præsenterer sin nyanskaffede Boeing 757, ‘Kunuunnguaq’. Flyet bliver sat ind på Kangerlussuaq-København, og de følgende år flyver de to selskaber nærmest vinge mod vinge. 

2002 Grønlandsfly bliver i april til Air Greenland, og det i dag velkendte, røde design med sneblomsten introduceres som et signal på, at vi er på vej mod nye tider. Samme efterår kaster SAS håndklædet i ringen og forlader Grønland. Med SAS’ udgang anskaffer vi os en Airbus 330-200, ‘Norsaq’, som lander første gang i november. Maskinen har bedre fragtkapacitet. Med den nye maskine oplever passagererne nu, at vi matcher på service og komfort. Billetpriserne stiger heller ikke, blot fordi vi nu er alene om flyvningen til omverdenen. 

2003 Air Greenland fører endnu en sejr mod SAS, da vi vinder den femårige kontrakt hos US Air Force om beflyvningen mellem Pituffik (Thule Air Base) og København. Kontrakten er siden blevet fornyet flere gange. 

2004 Air Greenland opretter sin hjemmeside, og passagerer kan nu købe deres billetter online. Det går ikke så hurtigt med tilvænningen, men i 2009 er over 30% af billetkøb foretaget online, og det bliver kun mere normalt derfra.  

2007 SAS vender tilbage til Grønland, da selskabet åbner en rute i højsæsonen, og det samme gør Icelandair med en rute mellem Reykjavik og Nuuk. Mens Icelandair fortsat opretholder deres flyvning mellem de to hovedstæder, må SAS endnu en gang opgive deres flyvninger i Grønland. 

2010 Dash-7 har befløjet det grønlandske rutenet i 30 år. Det er blevet tid til en opgradering, og dette forår står de første to Dash-8'ere klar til at overtage fra deres forgænger. Air Greenland tiltræder FN’s 10 Global Compact principper.

2015 Air Greenland siger farvel til den sidste Dash-7, og det interne rutenet ligger nu helt på Dash-8's vinger. Vi køber 30% af det islandske helikopterselskab, Norðurflug, som vi dog sælger igen i 2021. Vi tiltræder i år FN’s 17 Verdensmål. 

2019 Air Greenland bliver 100% ejet af Grønland, da den danske stat og SAS sælger deres aktier til Grønlands Selvstyre. Det besluttes at vi skal købe en fabriksny Airbus 330-880neo, den største investering i vores selskabs historie. Club Timmisa, vores kundeklub som giver den rejsende fordele og oplysninger om rejsen fra start til slut, bliver lanceret. Det bliver endeligt besluttet hvilke af verdensmålene, den kommende bæredygtighedsstrategi skal læne sig op ad.

2020 Covid-19 sætter verden i knæ, og Air Greenland må nedlægge 95 stillinger. Selskabet fejrer 60-års jubilæum med en udsendelse i KNR og en særudgave af inflightmagasinet Suluk.

2021 Air Greenland underskriver en hensigtserklæring med Avolon om køb eller leasing af elfly, og det første spadestik mod CO2-neutral luftfart bliver taget.